Kunsten at skrive en god bog er ikke noget, man kan gøre med bind for øjnene.

Historiefortælling går tusinder af år tilbage, og er genstand for fortsatte studier. Det er derfor muligt at sige noget om hvad der gør en historie god. Her er nogle få tips.

Det er vigtigt for læseren at vide, hvad der er på spil. Hvis læseren ikke ved, hvad der er at vinde eller tabe, er der ikke meget til at fastholde interessen. Ofte kan det være en god idé også at minde læseren om det undervejs, så man ikke glemmer hvorfor man overhovedet læser!

Spændingen skal fastholdes. Læseren mister interessen, hvis hovedpersonen bare glider igennem tilværelsen eller ikke møder modstand. Det kan være en god idé at gøre livet surt for hovedpersonen og kaste forhindringer ind.

Hold det enkelt. Skriver du en spilbog på 100 afsnit bliver der ikke meget plads til overs, hvis du introducerer et stort og avanceret regelsæt med en masse variabler. Spørg dig selv om disse regler overhovedet kommer i spil. Er fokus på reglerne eller på historien?