Bibliofil: En person, som samler på bøger

Åh, giv mig en ferie i nærheden af et antikvariat. Eller endnu bedre, mit eget antikvariat at bo i!

Jeg samler på bøger, underlige skæve bøger, engelske bøger, spilbøger, biografier, bøger om arkæologi og oldtid, bøger om opdagelsesrejsende, og meget mere. Jeg har en stor samling havebøger og elsker Steinbeck og Hemingway.

Min tegneseriesamling er især de europæiske, så som Thorgal, Linda og Valentin, Ranx, og alt af Hermann. Jeg interesserer mig ikke for Marvel og superhelte, men kan godt finde på at købe et eksemplar af Kung Fu Magasinet eller noget andet fjollet.